Hvordan gør man en historie dybere?

TW-Blog-Demens

TW-Blog-Demens

Fortæl mig om noget, der er hændt dig!

På en workshop med plejepersonale indenfor demens i Guldborgsund kommune arbejdede vi – dvs. historiefortæller Carl Quist-Møller, lydforsker Ingeborg Okkels og musiker/komponist Torben Westergaard – med fortællingen ud fra et narrativt, lydligt og musikalsk perspektiv.
Ideen var at tage udgangspunkt i beretninger, som de deltagende plejere havde lavet, og uddybe disse med reallyde, musikalske stemninger og narrative stramninger. Workshoppen var lavet for plejere indenfor demenssektoren i forsøget på at give deltagerne en mere nuanceret forståelse af, hvad en fortælling er og kan være.

Vores tese var/er, at når demente ofte kun har adgang til dele eller brudstykker af deres historie(r), kan det være meningsfyldt at arbejde narrativt, lydligt og musisk med at validere denne del af historien gennem at skabe et flerdimensionalt rum omkring den. Vi vil gerne yderligere på sporet af, hvordan det kan gøres meningsfyldt!

Metodisk tilgang på workshoppen

  • Plejepersonalets personlige ‘historier’ blev indsamlet på forhånd. På førstedagen på workshoppen arbejdede Carl med forfatterne vedr. fortælleteknik, bl.a.. narrative ‘stramninger’.
  • Simultant hermed indsamlede (optog) lydholdet og Ingeborg reallyde, der forekom i historierne. Fx kirkeklokker, trafikstøj, fuglesang, etc..
  • Musikholdet – hvor alle kunne spille eller synge på et vist niveau – arbejdede ligeledes simultant med at skabe musikalske ‘stemninger’ af forskellig længde og udtryk på baggrund af historierne. Hvis der fx var et høstbal, skulle der jo bruges noget musik, der kunne illustrere dette.
    Musikken blev komponeret og arrangeret på stedet af Torben med udgangspunkt i deltagernes inputs og kunnen.
  • Anden dag blev de tre ingredienser (historie, reallyd og musik) øvet i sammenhæng. Fortælleren måtte være åben over at indlægge pauser i historien, hvor afviklere af reallyde (fra computer) og live musiceren gav et stemningsmæssige refleksionsrum, hvor de lyttende fik plads til at sanse.
  • Tanken var IKKE at demente kan arbejde på denne måde, men at skærpe plejepersonalets forståelse for, hvordan historier kan gøres dybere og mere rummelige.

En historie er iflg. sproget.dk en:

En historie er

Hvad er en historie, en beretning, et handlingsforløb?

Hvad er virkeligt, hvad er opdigtet? Og hvad vil det egentligt sige?

Hvor mange begivenheder skal til for at udgøre et forløb?

Skal en historie altid give eller danne mening? Og hvad vil det egentlig sige?

Og hvem afgør, om og hvornår en histories indhold fremstår vigtigt og bemærkelsesværdigt?

Skal en historie have en start, midte og en perspektiverende afrunding?

I praksis arbejdes der allerede, på anden vis, med musik og demens i plejesektoren. Se bl.a.. den fremragende amerikanske dokumentar Alive Inside.

Spin-off: Vil tilgangen også anvendes i andre sammenhænge til at fortælle ‘historien’. Fx når et firma eller en organisation skal lave deres vision og strategi? Vil den kunne gøre deres historie dybere?

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save