Hiv kroppen ind i musikken, hiv musikken ud af kroppen!
På det tidspunkt, hvor jeg lavede min forrige cd Tangofied, dansede jeg meget tango. Jeg kom derfor ofte sent i seng efter at have været på Milonga og vågnede (med vilje) tidligt med kroppen stadigt snurrede af bevægelse. I denne tilstand arbejde jeg med de nye kompositioner til cd’en, hvor jeg prøvede at ‘bevæge’ mig i dem. I musikkens ‘rum-lighed’. Det var ikke dans på en organiseret måde med trin; jeg prøvede bare at være i de musikalske fraser med min krop. Eller prøvede at lade dem være i mig.
Der var grundlæggende to veje ind:
- At lade kroppen bevæge af allerede nedskrevne musikalske fraser. I det ‘rum’ som de gestaltede.
Dette gav anledning til korrektioner i musikken, når kroppen krævede ‘mere plads’ eller ville hurtigere eller anderledes gennem en frase. - At starte med at bevæge mig i ‘rummet’ og prøve at høre, hvad det var for noget musik, kroppen bevægede sig til.
Disse tilgange gav ideer til ændringer i de allerede nedskrevne musikalske fraser og til helt nye fraser.
Det, der interesserer mig, er:
Hvordan man kan hive kroppen ind i musikken og hvordan man kan hive musikken ud af kroppen?
Foto: Pablo Fidanza
