At skabe vs udfylde rammer

TW-Blog-atskabeVSudfylderammer

Blog-atskabeVSudfylderammer

Vi både skaber og udfylder rammer hver eneste dag – oftest uden at opfatte det på den måde.

Når jeg fx holder døren for dig, passerer du gennem. På din måde. Eller når en venlig billist slipper mig ud i trafikstrømmen, er det mig, der kører frem. På min måde.

At skabe og udfylde rammer finder sted på alle niveauer. Spontant og uformelt som i ovennævnte situationer og formelt fx ved lovgivning. Nogen skaber rammer, andre udfylder dem. Hele vores samfund er struktureret på den måde på mikro- såvel som makroplan: i privaten, arbejdslivet og samfundet generelt.

Et sted, hvor denne mekanisme er meget tydelig, er i tangodans – og ja, jeg er passioneret tangodanser!
Tango er grundlæggende en improvisationsdans, der fungerer ved, at fører skaber rammer, som følger udfylder. Der findes selvfølgelig mulige trin og trinsekvenser, men når der danses, kan føreren kombinere og modificere disse efter bedste evne på alle tænkelige måder.

På billedet ovenfor er jeg – i Buenos Aires, 2012 – i gang med mine første spæde trin med at lære at skabe rammer, som den eminente tangodanser Majo Martirena kan udfylde.
Det er, ikke overraskende, vigtigt – og svært – at  skabe rammerne så klare og kommunikere dem kropsligt med en tydelighed, der gør dem mulige at følge.

Og hvor vil jeg så hen med alt dette?

Jo, pointen er, at tango ikke blot er et spørgsmål om, at jeg bestemmer, du parerer ordre!
En god fører skaber, i de fleste danseres opfattelse, rammerne i samarbejde med følgeren. Dvs. nok er det mig, der, efter bedste evne, prøver at skabe rammer for Majo ovenstående, men når de er skabt, så udfylder hun dem på sin måde. Dvs. følgeren tager den tid, vedkommende vil til at udtrykke sig kropsligt og emotionelt inden for den ramme, der er givet. Det er følgerens privilegie og bidrag til dynamikken i dansen.

Her er pointe nr. 2.

Hvis føreren ignorerer dette og prøver at forcere processen, mister dansen sin dynamik og mening. Hvis vedkommende til gengæld bruger sin sensitivitet, vil følgeren stort set altid i sit bidrag subtilt kommunikere mulige retninger, den næste føring kan inkorporere.
Det er på dén måde, dansen samskabes og dét, der gør den så meningsfuld og berigende.

IMG_2623

Det blev jeg mindet om på Øster Allé i går, hvor der bygges metrostation ved Trianglen.
Afskærmningen på byggepladsen havde skabt en ramme, som en kunstner havde udfyldt på imponerende vis.
Og vedkommende tog sig sin tid og gjorde det på en måde, som efterlod et indtryk.

Når vi giver tid, rum og plads, så folder tingene sig ud.
Jeg ved det godt – og glemmer det tit.

Er det noget, du genkender fra din hverdag eller arbejdsliv?

Save

Save

Save

Save