Time Waits for No One

TW-Blog-Time-waits-for-no-one

TW Blog - Time Waits For No One

Om at bevæge sig meningsfyldt gennem tid og rum
(og hvad musik, dans, roning og ledelse har tilfælles)

Musikeren løfter hænderne over klaviaturet, fokuserer, tangenterne trykkes ned.
Danseren drejer yndefuldt kroppen, alt er flydende.
Tilhøreren og beskueren sanser bevægelse; noget er på færde.
Vi bevæger os og vi bevæges.

Musik og dans er uløseligt bundet til den virksomme krops handlen i tid og rum. Der sker ikke noget, før nogen rører på sig. Alt bliver til gennem handling og bevægelse: i musikken, dansen – og   gennem roernes næste åretag på billedet ovenfor.

Når handlinger kædes sammen og afvikles i intentionel rækkefølge, fremstår de som en meningsfyldt helhed.
Tag fx melodien til Happy Birthday, der – som talrige andre sange – er skabt ud fra durskalaens syv toner (figur 1).

Billede2

Figur 1

Når vi gennem øret overordnet oplever Happy Birthday som en melodi – dvs. en ”række af toner, der er organiseret harmonisk og rytmisk sådan, at de udgør en helhed” – og som derudover netop dén sang, skyldes det hjernens kapacitet for mønstergenkendelse.
Melodien er nemlig logisk struktureret i fire fraser – eller handlinger – der træder frem gennem en melodisk og rytmisk struktur, der både indeholder sammenfald og afvigelser. Hjernen slapper af ved gentagelser (”en mere af dem!”) og zoomer ind på afvigelser fra det forgående (”hvad var det?”).

figur 2 er melodiens struktur anskueliggjort:

Billede1

Figur 2

  • Frase 1 bevæger sig fra et G fire toner op til tonen C og ligger sig til rette, lige under, på et H.
  • Frase 2 minder om den første, men den sigter højere, ryger lige over og ligger sig derefter til rette på tonen C.
  • Frase 3 tager tilløb og springer helt op på et G oktaven over. Derefter går gassen af ballonen, og frasen falder næsten en oktav til et A.
  • Frase 4 prøver at nå tilbage op på det høje G, men når kun til F, hvorefter den daler til C, får lidt luft, stiger til D, rekapitulerer og lander afslutningsvist på tonen C.
  • Som nævnt ovenfor indeholder melodien både gentagelse og afvigelse:
    Frase 1 og 2 nærmest identiske bortset de to sidste toner.
    Frase 3 introducerer noget nyt, om end der startes på samme måde (hap-py).
    Frase 4 ligner de to første fraser, men udspilles i nedadgående retning.
  • Overordnet er hele melodien struktureret omkring toneartens grundtone C (blå farve). Den samlede bevægelse foregår mellem G (første hap-py) under grundtonen og G oktaven over (birth-), hvor melodien slutteligt falder til ro på det C (you), hvorom det hele sig drejede.

Det tonale materiale i Happy Birthday er på den ene side stramt struktureret; på den anden fremstår det (kun) meningsfyldt, når det forholdes til musikkens fremadskridende bevægelse i tid. Prøv fx at synge sangen og forlænge tonen ekstremt langt hver gang ordet –py synges, mens alle andre toner synges på normal vis.
Som det forhåbentligt fremgår af dette eksempel, er det essentielt, at det melodiske materiale, trods dets indbyggede struktur, først fremstår som en organisk helhed, når det afvikles inden for en meningsfyldt tidsramme.
Eksemplificeret i dansens verden, så skal den udøvende nå at afvikle sin trinsekvens inden 1-slaget i musikken 4 takter fremme. Ellers falder det hele til jorden.

I forlængelse heraf kan, som kuriosum, nævnes den aktuelle trend med at pitche eksisterende musik 800% ned; fx Beethovens Måneskinssonate. At det, for nogen, stadigt forekommer meningsfyldt, er fordi princippet nedlægges konsekvent over hele musikværket.

Opsummerende gælder det inden for musik og dans om indholdsmæssigt at udtrykke sig meningsfyldt gennem at skabe struktur – for en selv og medmusikere/lyttere, meddansere/tilskuere – og samtidigt at indordne og afvikle indholdet i forhold til bevægelsens fremadskridende tid. Time waits for no one!

tid_mening

Tidsperspektivet er det, der gør det (nerve)pirrende og kræver mod af være udøvende. Det være sig inden for musik, dans, roning – eller for den sags skyld ledelse. Når man er underlagt og arbejder processuelt i fremadskridende tid, kommer der et tidspunkt, hvor den næste tone skal falde. Der skal leveres, hvis det stadigt skal være, som ovenfor, Happy Birthday, der synges.
Denne handletvang indebærer altid risikoen for at fejle: ramme en forkert tone,  et forkert trin eller ryge ud af trit med omgivelserne. Disse fejl, der stensikkert finder sted, kan ikke tages tilbage og breder sig øjeblikkeligt som ringe i vandet. Man kan ikke tage en spillet tone eller et åretag tilbage!

Mit spørgsmål til dig er: hvad gør du, når du fejler i disse processer? Musik, dans, roning – ledelse?

Save

Save

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s