[Living] in a gravity based environment

TW-Blog-TankerFraTogkupe

TW-Blog-TankerFraTogkupe

Tanker fra en togkupe:

En måde at anskue vores liv på er som én lang kamp mod tyngdekraften: vi starter som nyfødte liggende på ryggen, får os møjsommeligt stablet op på to ben og render rundt på planeten indtil tyngdekraften langsomt, uafvendeligt, begynder at få overtaget igen. Til sidst ender vi atter liggende på ryggen. What comes up must come down…

Posturalreleksen erstatter i vores første leveår langsomt de i hjernen lavere liggende medfødte primitive reflekser. Den er en neural automatiseret refleks, der, i samspil med vestibulærsansen, hjælper os med at holde ligevægt. Dvs. kontrollere balance, kropsholdning og bevægelse i et gravity based environment.

Hvis man (som jeg) er af den overbevisning, at krop og sjæl er et uløseligt hele, bliver spørgsmålet i en større sammenhæng:

  • Holder jeg mig selv – kropsligt og i overført betydning – oppe eller nede i mit levede liv?
  • Er jeg i ligevægt med mig selv og omgivelserne?
  • Er jeg oprejst og i bevægelse?
  • Får jeg gjort det, der betyder mest, mens jeg har chancen og stadigt kræfter til at hamle op med tyngdekraften?

Ovenstående skal ikke forstås i en coach-konstruktivistisk, selvoptimerende forstand; rettere en ordløs mærken efter den naturlige opdrift i ethvert menneskes krop.

Måske der er færre spørgsmål og mere handling, hvis jeg blot lytter efter det allerede iboende svar:

  • Er der noget, der støjer?
  • En vej frem, jeg overser?
  • Noget der tynger, og som jeg kan give slip på nu?

Hvad tænker du — fra din topkupe?
Hvis du er interesseret i sammenhængen mellem kropssprog og sind, så anbefales Amy Cuddys TED-talk. It’s about becoming who you are.