Livet foregår i øjeblik

©2016 Martin Dam Kristensen
©2016 Martin Dam Kristensen

I slutningen af Jørgen Leths film Det Perfekte Menneske siger hovedpersonen: “også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage”.
Det var den fornemmelse, jeg var efterladt med efter at have medvirket i to arrangementer i hhv. Aarhus og Herning arrangeret af Folkeuniversitet, Aarhus, som led i deres vidensfestival Hearts & Minds i sidste weekend.
Emnet var mindfulness blev ledet af Lone Overby Fjorback fra Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. Mit bidrag var – på bas – at skabe musik på stedet, der kunne understøtte de aktiviteter, der fandt sted.

Denne, for mig, nye udfordring satte tanker i gang, som jeg vil prøve at få rede på her.
Jeg havde nemlig som udgangspunkt en intuitiv fornemmelse af, at det ville give mening at spille ’live’ til meditation – og Lone havde heldigvis valgt at tro på min fornemmelse.

Det spørgsmål, som jeg prøver at komme overens med, er: hvorfor virkede det, og hvad er det mindfulness og musik har til fælles?

Min foreløbige konklusion er, at begge aktiviteter handler om og er udspændt i ‘tid’.

At skabe musik foregår – som mindfulness – med udgangspunkt i det nærværende nu.
I musikalsk sammenhæng skabes lyd i det øjeblik, nogen anslår et instrument. Det kan være en lang eller en kort tone eller måske flere toner på en gang. Dette øjeblik afløses af det næste, der ligges i forlængelse af det første: flere toner, mere lyd. Og det næste — og så fremdeles. Når man på denne måde ordner toner i et rytmisk, melodisk og harmonisk forløb, der giver mening for de tilstedeværende, er der tale om musik,

Selvom musik først opstår i totaliteten, alle øjeblikkene lagt sammen, så er det i udførslen som musiker essentielt, at man hele tiden er til stede i det enkelte øjeblik. At man er årvågen i nuet og sensitiv over for dets muligheder. Hvornår skal den næste lyd/tone komme? Hvor kraftig skal den være? Hvor er jeg i forhold til mine medmusikanter eller publikum? Etc..

Musik skabes ofte ud fra den tilstand som psykologen Csíkszentmihályi kalder flow. Denne beskrives generelt som en i øjeblikket total opslugthed af den aktivitet, der finder sted. Man glemmer tid, sted, kroppen og egoet suspenderes momentant. Denne tilstand er velkendt indenfor musikudøvelse og andre aktiviteter, der kræver en kombination af koncentration og færdigheder.
Flowtilstanden hænger sammen med mindfulness på den måde, at hvor flow er et udadrettet, nærmest egoløst, fokus på noget uden for en selv, er mindfulness indadrettet med fokus på egentilstanden i øjeblikket.
Dette, at kunne mærke sig selv, er i min erfaring grundlaget for at kunne spille musik. Det bliver altid bedst, når du glemmer dig selv, dagligdagens trivialiteter og problemer og fokus er rettet 100% på at spille musikken på dennes betingelser.

Som nævnt indledningsvist er musik udspændt i tid. Om tiden løber, går eller bare er kan diskuteres; under alle omstændigheder, så der den fortløbende og kan ikke stoppes.
Hvis du for eksempel synger melodien til Happy Birthday til ende, er der gået ca. 18 sekunder. Dem får du aldrig tilbage! På samme måde som du aldrig får dit seneste åndedrag tilbage. Tiden er fremadskridende og venter ikke på nogen eller noget.

Når det så er sagt, er der, som allerede de gamle grækere var inde på, forskellige former for tid. I deres terminologi beskrives den som hhv. Kronos og Kairos.
Kronos er kalenderens tid og måles i sekunder og minutter. Det er den, som vi løber om kap med og aldrig har nok af.
Kairos, derimod, er det opportune øjeblik, dvs. når tiden er inde. Når vanddråben ikke kan bliver større og slipper vandhanen. Hvis du synger melodien til Happy Birthday igen, så er det fx der, hvor du starter på anden frase. ….Happy birthday to you. Det gør vi, når det føles som det rette tidspunkt.
På denne måde handler musik – som mindfulness – om kairos, den organiske tidsfornemmelse. Om øjeblikket. Ikke to åndedræt er lige lange. Ikke to toner er — eller skal være — nøjagtigt lige lange. Den næste frase starter, når tiden er inde.

Musik skabes gennem bevægelse og den skaber bevægelse i os. Og hvor der er bevægelse, er der udvikling. Toner kommer og går, stemninger strømmer. På den måde minder musik om sindet, hvor tanker også kommer og går. Til forskel herfra holder musikken os fast i én tankerække, i en ordløs struktur, der er mere langtrækkende, konsekvent og sammenhængende end tanker ofte er. Dette kræver dog, at du hører efter – bliver ved med at gøre det. Hvis du begynder at dagdrømme eller associere til andre ting end den aktuelle lyd, som er i rummet, så lytter du ikke længere til den musik, der er.
Dvs., at vi, dvs. vores opmærksomhed, gennem musikken tilbydes en fastholdelse, et dynamisk anker, der samtidigt minder os om både øjeblikket og om, at alting bevæger sig og forandres gennem tid. Intet forbliver det samme, hverken emotionelt eller materielt.

Afslutningsvist (hvis du stadigt er med mig):
Nå musik skabes live, og til stedet, sker der, i min opfattelse, en sammenvævning mellem rummet, de mennesker (kroppe og sind), der er til stede og den (tids)proces, som uundværligt udspiller sig i alle rum og forhold. Og da musikken opstår parallelt med rummets proces, minder den os måske om det, vi allerede ved: at livet gennemspilles åndedræt for åndedræt, tone for tone i en perlerække af øjeblikke.

Jeg håber, at du kan følge tankegangen i ovenstående.
Hvis ikke, så håber jeg at forstå noget mere om nogle dage.

Kommentarer er meget velkommen nedenfor.

img_3543

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s