Dagbog dag 1 – The Tangofied Ensemble

Så er vi i gang med det, der bliver til den 3. udgivelse i Tangofied trilogien

Vi indspiller 11 nye kompositioner i MillFactory NuVenue, herunder 3 med tekster om vrede af Ursula Andkjær Olsen.  De synges af mezzosopran Andrea Pellegrini. Der er også andre gæster med på indspilningen: Peter Rosendal (klaver og harmonium), Benedikte Artved (bratsch) og Anders Vesterdahl (accordion).

Release bliver ca. marts, 2017 – og det bliver godt!

Dag 1

Det er ret overvældende pludselig at høre den musik, som jeg har arbejdet på i månedsvis fare forbi, nu spillet af levende mennesker. Jeg har siddet derhjemme ved klaveret, bassen, computeren; jeg har cyklet, rejst, løbet, og tænkt, sunget og danset musikken. Alt sammen i håbet om at nå ind til den, om bag ved den, hele vejen rundt om den. Nu hører jeg Ursulas fremragende tekster, der har skrevet med ‘vrede’ som tema; jeg hører Andrea ligge hele sin sjæl og sit eminente håndværk ind i musikkens tjeneste. Det transcenderer og bliver til noget andet og større, end det jeg havde kunnet forestille mig. Det er nu ude af min kontrol, mine hænder, og får et selvstændigt liv.

Vi har besøg af Benedikte, der med sin bratsch giver endnu mere mørke og varme til The Tangofied Ensembles allerede mørke klang med basklarinet og cello. Jeg har aldrig haft to strygere at regere med i min egen musik, og det lyder simpelthen så godt. På mange måder er strygere, og flere af dem, mange komponisters drøm. Dels fordi det lyder formidabelt, dels fordi det tapper ind i hele det klassiske univers, hvor der jo er uendelig meget god musik at glædes over og inspireres af.

Ale, vores argentinske gidsel, spiller som vanligt sublimt. Total tjekket står han på mål for alle de mange akkorder, som det hver gang lykkes mig, at få proppet ind i musikken. Jeg kunne nogen gange godt tænke mig at skrive mere enkelt, hvad angår akkorderne, det harmoniske grundlag. Det lykkes bare sjældent! Det kan også være, at det er fordi, ‘min’ musik bare skal være sådan, og at det er det, der giver dens farve.
Når jeg skriver min med apostrof,  er det fordi, jeg oprigtigt ikke er overbevidst om, at musikken er ‘min’. Den kommer fra et sted, der ligger uden for mig. Det kan vi tale videre om ved anden lejlighed.

Ida og Anders er mine gamle venner og derudover brillante musikere . Vi kender hinanden helt tilbage fra mit gamle OKTOBER-orkester, dvs. mere end 10 år tilbage. Ida er også med, når vi spiller med Søren Kragh-Jacobsen. Trofaste stiller de begge op hver gang, læser alle noderne på rekordtid og formår at give dem et liv, der hver gang både imponerer, glæder og rører mig. Og altid helt på musikkens side, ivrige efter at få det op at flyve.

Slutteligt er vi hos Boe i Millfactory, der er en af de hurtigste teknikere, jeg kender. Når vi indspiller og mikser, har han som regel altid lige gjort det, som man bad om; nærmest mens man bad om det. Han har også fået video-optagelser i alle indspilningsrum, så vi ender med et fuldt dokumenteret produkt med både billed- og lydside. Mere herom senere.

I morgen venter dag 2, hvor min ligeledes gamle ven, pianisten Peter Rosendal, kigger forbi. What is not to like!

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s