Billedsmuk meditativ vævning

Musik og film har det fællestræk, at begge udtryksformer kommer til verden og finder sted udstrakt gennem tid. For mig bevægende sig langsomt fra venstre mod højre. Måske du ser tid for dig på en anden måde?

Derfor var det en udsøgt fornøjelse at se filmskaber Leena Henningsens formidable billeder på forunderlig vis finde fodslag med musikken fra udgivelsen Brud og hengivelse – Improvisationer.
Hanneli Ågotsdatter og Peter Høegs improviserede meditative guidning går, for mig, i en anden retning; måske udefra og ind? Hvordan hører du det?

På den måde væves en helhed mellem to forskellig rettede akser og noget håndgribeligt, et nyt klæde, kommer til syne.

En billedsmuk meditativ vævning udfoldet i et tværestetisk samarbejde.

Oldtidsvævning
(Wikimedia Commons)

“Vi mennesker er født med muligheden for at bevidstgøre oplevelsen af vores krop, vores åndedræt, de empatiske følelser der reflekteres omkring hjertet, bevidstheds- eller tankerummet og den altings foranderlighed som vi kalder grundkreativitet. Fem grundlæggende aspekter af vores menneskelighed som vi kalder femkanten. Jo dybere vores bevidsthed er forankret i disse områder, jo mere hviler vi i os selv. Og jo dybere kan vi møde andre. Denne meditation beskriver bevidstgørelsen af femkanten. Hannelis og Peters instruktioner spiller her sammen med musikeren og komponisten Torben Westergaards bas og filmskaberen Leena Henningsens optagelser fra Norges natur. Billeder, musik og stemmer peger meditativt indad – for at kunne gå mere varmt og intenst udad”.

Kontemplation.dk

Har Søren Kragh-Jacobsens film noget til fælles med Gerda Lynggaards smykker? Er der fællestræk mellem Ursula Andkjær Olsens poesi og Trine Skollers tøjdesign? Hvor mødes krimiforfatter Jesper Stein og Leif Sylvesters malerier?

Fremragende døre til kreativitetens bevidsthed

Dette projekt med arbejdstitlen Kreativitetens bevidsthed er baseret på interviews med ni fremragende danske udøvere virke indenfor de skabende kunstarter – arkitektur, billedkunst, film, kunsthåndværk & design, litteratur, musik og scenekunst.
Hvilken form det ender i er endnu uafklaret: måske det starter ud som blogindlæg på denne hjemmeside.

De medvirkende er

  • arkitekt Søren Leth
  • billedkunstner Leif Sylvester
  • filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen
  • guldsmed Gerda Lynggaard & tøjdesigner Trine Skoller
  • lyriker Ursula Andkjær Olsen & forfatter Jesper Stein
  • komponist Bent Sørensen og
  • scenekunstner/instruktør Katrine Wiedemann.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond 2016-17.

Før jazzfestival, sommerferie og andre forteelser sænker sig over det ganske land, er der tre meget forskellige arrangementer fra den forløbne måned, der alle, hver på sin måde, peger frem mod efterårets aktiviterer.

Endnu en live-fremførelse af Marianne Iben Hansens fine fortælling Fuglen.
Se mere på Mariannes website her.

The Whalers, vores nye lokale Hvalsø-orkester — deraf navnet — havde sin premiere på kulturbistroen Hos Olsens. Vi skiftes til at synge lead-vokal, hvilket bevirker et yderst varierende repertoire.
Det er aldrig for sent at prøve noget nyt!

Nok et inspirerende ‘gå til mindfulness’-live-loop-improv-bas arrangement med Lone Overby Fjorback, leder af Dansk Center for Mindfulness .
Se mere på deres hjemmeside, hvor der også findes instruktionsvideoer til mindfulness, hvis du er interesseret.

Gå til mindfulness, Aarhus, 9. maj og 13. juni, 2019, et samarbejdsprojekt mellem Dansk Center for Mindfulness og Aarhus Byråd

Improviseret musik som medskabende og triangulerende part mellem mindfulness-instruktør og deltagere.

Dette samarbejdsprojekt mellem overlæge og utrættelig mindfulness-soldat Lone Overby Fjorback, leder af Dansk Center for Mindfulness, †††††og undertegnede arbejder med en nyskabende tilgang til brug af musik i mindfulness instruktion, hvor den indgår som medskabende og triangulerende part mellem instruktør og deltagere.

Musikken er 100% improviseret — på bas med loop-pedal — og skabes i nuet gennem musisk ’resonans’ i betydningen, at der kun spilles, når der føles behov derfor. Dette øger pladsen til deltagernes eget nærvær og tilbyder på samme tid et muligt opmærksomhedsanker.

Projektet arbejder videre med denne tilgang gennem randomiserede forsøg.

Til alle med et hjerte

“Hat Musik eine heilende Kraft? Torben Westergaard würde diese Frage sicher bejahen!” Nordische Musik (Germany)

I psykiatrien i Region Nordjylland er der aktuelt flere udviklingsprojekter i gang, hvor det undersøges, hvordan målrettet brug af musik kan hjælpe mennesker, der har en psykisk lidelse. Et af disse er ‘Musikstjernen’, der er en dedikeret elektronisk ‘tablet’, der giver mulighed for at vælge playlister med musik med en ønsket intensitet.
Som tilføjelse til de eksisterende playlister ønskede overlæge Per Thorgaard, Aalborg Universitetshospital, at tilføje musik med lidt mere ‘kant’ eller rytmik, da den eksisterende musik er af mere ‘udflydende’ af karakter. Denne musik er henvendt til bl.a. rekonvalescens af hjertepatienter, da man nu om stunder bliver sendt hjem fra hospitalet ret hurtigt efter operation.
Per beskrev de forskellige faser for mig, man typisk gennemgår på vej tilbage til det ‘normale’ liv efter operationen. Da det grundliggende handler om at komme tilbage til og ud i livet igen, hedder kompositionerne ord, der har med det at gøre. Fx. Get Dressed, Walk, Acitve, Hobbies, m.v..

Rent kompositorisk har det være en pointe for mig, at skabe et forholdsvist transparent lydbillede, således at der er plads til tilhørerne ‘inde’ i musikken, og at musikken ikke er for ‘dikterende’ i sin fremtoning.Det er muligvis en god pointe i al musik; her har det bare været prioriteret helt specifikt. Min erfaring er også, at hvad meditations- eller mindfulness-musik angår er det det samme, der gør sig gældende. Det kan føles stressende og ‘manipulerende’, hvis musikken vil have dig til at føle noget bestemt.

Efterfølgende har jeg valgt også selv at udgive musikken. Du kan læse diverse anmeldelser her og streame den på Apple Music, Spotify, etc..

Frisk, ærlig og ligefrem i tale eller væsen …

En råkold vinterdag i Februar 2015 mødtes tre instrumenter og disses ejere på Carls tegnestue i Christianshavns Kanal: mandolin, harmonika og trommer. Siden kom også en bas på besøg.

De begyndte at spille, og sammen fandt de på nogle sjove, legende numre.

Ud af musikken sprang en lille fortælling om Sømandsenken og Landbetjenten, en blind passager fra en øde ø, og noget om hvordan det er at komme hjem, når alle tror, at man er druknet på havet.

Det er alle instrumentalnumre, ingen sangtekster, men via fortællingen guides man igennem musikken og finder fx ud af, hvordan det lyder, når sømanden møder den skønne Mandolina …

. . .

. . .

. . .

Booking & Kontakt

djaervband[at]gmail[dot]com

http://www.soundcloud.com/djaerv
Følg Djærv på Facebook

160924_mindfulnessfordybelse_a8a5384
©2016 Martin Dam Kristensen

Afholdte arrangementer med live-musik med TW på bas og med guided meditation, yoga og forskningsformidling af overlæge Lone Overby Fjorback, leder af Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, og Esther Sorgenfrei Blom, cand.psych.

  1. Mindfulness og fordybelse, 7/4/18, Trapholt
  2. Mental Health Conference, 24/9/17
  3. Mindfulness og fordybelse, 25/3/17
  4. Mindfulness på HEART, 25/9/16
  5. Mindfulness og fordybelse, 24/9/16

 

 

TW 2. . . uanset hvem eller hvad du er.

Den ungarsk-amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyis TED talk Flow, the secret to happiness er interessant på flere måder.
I forsøget på at indkredse “what makes a life worth living”, beskriver han den tilstand, der indenfor forskning betegnes flow.
Det er den, hvor man fuldstændigt opslugt af en aktivitet glemmer tid, sted og — momentant — sig selv. Som fx når man lytter til musik.

Denne flowtilstand har sammenfald med det, vi med et græsk ord kalder ekstase. Ordet betød oprindeligt ‘at stå ved siden af noget’ og er, med Csikszentmihalyis ord, blevet analogi for “a mental state where you feel that you are not doing your ordinary everyday routines”. Ekstase er på den måde “essential stepping into an alternative reality”.
Csikszentmihalyi forklarer endvidere, at vi historisk faktisk ved mere om de store kulturer som fx Romerriget, Mayaerne og Ægypternes ekstaser fremfor deres dagligdags liv og virke. Det, der står tilbage i vor tid, er nemlig templerne, arenaerne og teatrene, hvor folket gik for at opleve “a different reality” og “to experience life in a more concentrated, more ordered form”.

Denne beskrivelse ringede en klokke i mig. Så højt, at jeg undrer mig over ikke at have tænkt over det på den måde før nu. Hvilket jeg jo på sin vis alligevel har, da jeg jo har tilbragt oceaner af tid gennem min teenage- og voksenår med præcis dén aktivitet: at forsvinde ind i musik. Gå på opdagelse i mig selv via musikken. Give slip, hvirvle op og ud, besøge fremmede lande, fremmede kulturer. Alt sammen med hovedtelefoner på dybt begravet i musikken.
Jeg hørte andre mennesker, hørte om andre mennesker og hørte mig selv i andre mennesker. Jeg blev en del af det fællesskab, der findes i og omkring musikken. Blev mindet om den del i mig selv, som jeg har tilfælles med alle andre. Følelsen af at undslippe mig selv ved, helt bokstaveligt, at sætte mig ind i musikken, give mig hen og blive transporteret til ‘a different reality’.

I musikken kan du både rejse ud og rejse dig op. Musik vil nemlig, i udgangspunktet, ikke noget med dig. Den folder sig ud i takt med, at du åbner dig for den. Musik kommer dig i møde, når du giver dig hen. Den er der for dig. Den kan holde til alle følelser, den kan indeholde alle følelser. Uanset dit køn, nationalitet, kropsbygning, socialklasse, religion, politisk overbevisning, etc.. Musik gør ikke forskel, den holder af og om dig. Den rummer dig, og den er et rum for dine følelser. Den vækker dit sind og din krop. Den minder dig om, hvem du er. Den rejser dig op.

Det er i hvert fald grundliggende den funktion, musik har og har haft for mig. Chancen for, momentvis, at opleve livet, som ovenfor beskrevet, i en mere kondenseret og enklere form. Musik er toner og rytmer organiseret i tid og træder frem i kraft af sin struktur. Selv, når den er allermest kompleks, fremstår den, først og fremmest i kraft af sin helhed, organisk. Musik starter, varer og slutter. Den fremstår som et ‘ordnet’ alternativ til dagligdagens hurlumhej, hvor alle hverdagens myriader af detaljer falder væk, når musikken spiller. For en stund bliver verden mere overskuelig; klarere, enklere. Fri for det levede livs stritten i alle mulige retninger; alskens mulige gøremål og ting, man skal forholde sig til. Så længe musikken klinger, tilbydes du et holistisk, komplet, fyldestgørende og ofte sprogløst, ordnet rum, som du kan gå ind i. Musikken ´rummer’ dig.

TW_Gallery_Young-Torben

Det er samme mekanisme, man som komponist forlader sig på. Du bygger en ordnet og meningsfyldt verden; et rum, en struktur. Hvis du vil må du godt komme med. På den måde har musikken — både for komponist og lytter — terapeutisk betydning  uden at den nødvendigvis er terapeutisk. Den minder dig om dét, du vil mindes om: glæde, lykke, sorg, vrede, seksualitet. Om at tiden går. Musikken opfattes gennem sanserne og minder os også om, at vi har en krop.

På et dybere plan minder den os også, i min opfattelse, om, at livet består af spænding og forløsning, flod og ebbe, lys og mørke, oppe og nede, kulde og varme og om, at alting har en tid. Ting kommer og går; intet varer evigt. Impermanence.

Når musikken har spillet sig til ende, vender vi tilbage til verden udenfor. Til al dens kompleksitet og stritten i mange retninger. Vi er tilbage, opfriskede, med viden om, at midt i kaos findes en struktur, der matcher den større struktur, som ligger dybtliggende inde i vores væsen og væren. Når vi altså lytter efter!

Mindfulness Workshops

Livet er en proces, der finder sted hele tiden. Ikke kun, når vi husker på det eller i udvalgte stunder. Alt og alle forandres gennem tid; intet forbliver det samme – om vi vil det eller ej.
Det er den samme oplevelse af nærvær i øjeblikket, der kan findes i musik, uanset om man udøver eller lytter.
Gennem musikalske nærvær- og mindfulness-øvelser er workshoppen en introduktion til musik som redskab til at komme tættere på sig selv og være til stede i kroppen og med hinanden i øjeblikket.
Mindfulness er siden omkring år 2001 blevet det ord, der bruges om den opmærksomhedstræning, der handler om at øge bevidstheden om tilstedeværelse i nuet. Det er ikke noget nyt, du skal lære. Nærmere en tilstand, du kan blive bedre til at genkende i dig selv.

Flerårig DMA-nominerede musiker og komponist Torben Westergaard vil på baggrund af sit årelange musikalske virke, akademiske uddannelser og mangeårig meditations- og mindfulnesstræning tale om sammenhængen mellem mindfulness, den tilstedeværende krop – og om hvordan musik kan bruges til at fremme nærvær, trivsel, kreativitet og modet til at søge det nye i nuet.
Derudover vil han med sin bas og en loop-pedal give live eksempler på, hvordan musik kan skabes på stedet i nuet.

  • Hvad er mindfulness?
  • Hvordan kommer du bedre til stede i kroppen?
  • Hvordan fungerer mindful musiklytning?
  • Hvordan fremmer mindfulness kreativitet?

Egen træning: Døren til meditation – mindfulness, empati og indre udvikling (Jens-Erik Risom – Skolen for anvendt meditation) og Zen Master Harada Roshi, OneDrop.
Uddannelse: Cand.pæd. i didaktik (musikpædagogik), DPU, Master i Læreprocesser med specialisering i Didaktik og Professionsudvikling, AAU og NLP-praticioner & Coach-uddannelse.

Tag gerne kontakt med eventuelle spørgsmål…

©2016 Martin Dam Kristensen
©2016 Martin Dam Kristensen

I slutningen af Jørgen Leths film Det Perfekte Menneske siger hovedpersonen: “også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage”.
Det var den fornemmelse, jeg var efterladt med efter at have medvirket i to arrangementer i hhv. Aarhus og Herning arrangeret af Folkeuniversitet, Aarhus, som led i deres vidensfestival Hearts & Minds i sidste weekend.
Emnet var mindfulness blev ledet af Lone Overby Fjorback fra Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. Mit bidrag var – på bas – at skabe musik på stedet, der kunne understøtte de aktiviteter, der fandt sted.

Denne, for mig, nye udfordring satte tanker i gang, som jeg vil prøve at få rede på her.
Jeg havde nemlig som udgangspunkt en intuitiv fornemmelse af, at det ville give mening at spille ’live’ til meditation – og Lone havde heldigvis valgt at tro på min fornemmelse.

Det spørgsmål, som jeg prøver at komme overens med, er: hvorfor virkede det, og hvad er det mindfulness og musik har til fælles?

Min foreløbige konklusion er, at begge aktiviteter handler om og er udspændt i ‘tid’.

At skabe musik foregår – som mindfulness – med udgangspunkt i det nærværende nu.
I musikalsk sammenhæng skabes lyd i det øjeblik, nogen anslår et instrument. Det kan være en lang eller en kort tone eller måske flere toner på en gang. Dette øjeblik afløses af det næste, der ligges i forlængelse af det første: flere toner, mere lyd. Og det næste — og så fremdeles. Når man på denne måde ordner toner i et rytmisk, melodisk og harmonisk forløb, der giver mening for de tilstedeværende, er der tale om musik,

Selvom musik først opstår i totaliteten, alle øjeblikkene lagt sammen, så er det i udførslen som musiker essentielt, at man hele tiden er til stede i det enkelte øjeblik. At man er årvågen i nuet og sensitiv over for dets muligheder. Hvornår skal den næste lyd/tone komme? Hvor kraftig skal den være? Hvor er jeg i forhold til mine medmusikanter eller publikum? Etc..

Musik skabes ofte ud fra den tilstand som psykologen Csíkszentmihályi kalder flow. Denne beskrives generelt som en i øjeblikket total opslugthed af den aktivitet, der finder sted. Man glemmer tid, sted, kroppen og egoet suspenderes momentant. Denne tilstand er velkendt indenfor musikudøvelse og andre aktiviteter, der kræver en kombination af koncentration og færdigheder.
Flowtilstanden hænger sammen med mindfulness på den måde, at hvor flow er et udadrettet, nærmest egoløst, fokus på noget uden for en selv, er mindfulness indadrettet med fokus på egentilstanden i øjeblikket.
Dette, at kunne mærke sig selv, er i min erfaring grundlaget for at kunne spille musik. Det bliver altid bedst, når du glemmer dig selv, dagligdagens trivialiteter og problemer og fokus er rettet 100% på at spille musikken på dennes betingelser.

Som nævnt indledningsvist er musik udspændt i tid. Om tiden løber, går eller bare er kan diskuteres; under alle omstændigheder, så der den fortløbende og kan ikke stoppes.
Hvis du for eksempel synger melodien til Happy Birthday til ende, er der gået ca. 18 sekunder. Dem får du aldrig tilbage! På samme måde som du aldrig får dit seneste åndedrag tilbage. Tiden er fremadskridende og venter ikke på nogen eller noget.

Når det så er sagt, så er der, som allerede de gamle grækere var inde på, forskellige former for tid. I deres terminologi beskrives den som hhv. Kronos og Kairos.
Kronos er kalenderens tid og måles i sekunder og minutter. Det er den, som vi løber om kap med og aldrig har nok af.
Kairos, derimod, er det opportune øjeblik, dvs. når tiden er inde. Når vanddråben ikke kan bliver større og slipper vandhanen. Hvis du synger melodien til Happy Birthday igen, så er det fx der, hvor du starter på anden frase. ….Happy birthday to you. Det gør vi, når det føles som det rette tidspunkt.
På denne måde handler musik – som mindfulness – om kairos, den organiske tidsfornemmelse. Om øjeblikket. Ikke to åndedræt er lige lange. Ikke to toner er — eller skal være — nøjagtigt lige lange. Den næste frase starter, når tiden er inde.

Musik skabes gennem bevægelse og den skaber bevægelse i os. Og hvor der er bevægelse, er der udvikling. Toner kommer og går, stemninger strømmer. På den måde minder musik om sindet, hvor tanker også kommer og går. Til forskel herfra holder musikken os fast i én tankerække, i en ordløs struktur, der er mere langtrækkende, konsekvent og sammenhængende end tanker ofte er. Dette kræver dog, at du hører efter – bliver ved med at gøre det. Hvis du begynder at dagdrømme eller associere til andre ting end den aktuelle lyd, som er i rummet, så lytter du ikke længere til den musik, der er.
Dvs., at vi, dvs. vores opmærksomhed, gennem musikken tilbydes en fastholdelse, et dynamisk anker, der samtidigt minder os om både øjeblikket og om, at alting bevæger sig og forandres gennem tid. Intet forbliver det samme, hverken emotionelt eller materielt.

Afslutningsvist (hvis du stadigt er med mig):
Nå musik skabes live, og til stedet, sker der, i min opfattelse, en sammenvævning mellem rummet, de mennesker (kroppe og sind), der er til stede og den (tids)proces, som uundværligt udspiller sig i alle rum og forhold. Og da musikken opstår parallelt med rummets proces, minder den os måske om det, vi allerede ved: at livet gennemspilles åndedræt for åndedræt, tone for tone i en perlerække af øjeblikke.

Jeg håber, at du kan følge tankegangen i ovenstående.
Hvis ikke, så håber jeg at forstå noget mere om nogle dage.

Kommentarer er meget velkommen nedenfor.

img_3543

Torben-Westergaard-Oktober-2

Her er mit gode gamle orkester OKTOBER, der midlertidigt er parkeret til fordel for The Tangofied Ensemble.

OKTOBER musikere:
Anders Banke: Bas klarinet
Ida Nørholm: Cello
Francesco Calí: Accordion
Henrik Gunde: Piano
Torben Westergaard: Bas
Jacob Andersen: Percussion
Martin Andersen: Trommer

Albums
2006: Oktober »
2007: Penelope »

. . .

. . .

Tidligere koncerter

2010-2014
Se Søren Kragh-Jacobsen & Oktober …

2010
27/08/10 Gallaåbning Århus Festuge m/Allan Olsen og 12 strygere fra Århus Symfoniorkester
07/07/10 Planeten, København

2009
05/07/09 Salon K, København
23/04/09 Huset, Ålborg

2008
25/10/08 Copenhagen Jazzhouse, DK
04/09/08 Musikhuset, Århus, DK, special guest CLAUS HEMPLER
02/09/08 Studenterhuset, Århus, DK,special guest DJ BUDA (Lulu Rouge)
29/04/08 Skive Jazzklub, DK
27/03/08 Jazzin’ Ribe, DK

2007
05/09/07 Voxhall, Århus, DK, special guest DICTE
15/07/07 Mogens Dahl Koncertsal, Copenhagen Jazzfestival, DK
14/07/07 Salon K, Copenhagen Jazzfestival, DK
24/05/07 DR2, Live fra Mølle (Sweden)
16/03/07 Copenhagen Jazzhouse, DK

2006
07/12/06 Toldkammeret, helsingør, DK
01/10/06 Værket, Randers, DK
25/02/06 Copenhagen Jazzhouse, DK

2005
12/07/05 Salon K, Copenhagen Jazzfestival, DK
Rhythmic Music Conservatory, DK

Save

Save

TW-portfolio-PublicationCV-2

Albums, Audio CDs

Westergaard, T. (2020). Moderne vrede. København: Digidi.

Westergaard, T. (2020). Brud og hengivelse. København: Digidi.

Westergaard, T. (2020). The Gori Project. København: Digidi.

Westergaard, T. (2019). Kirsebærsne. København: Digidi.

Westergaard, T. (2018). Heart Tunes. København: Digidi.

Westergaard, T. (2017). Tangofied III. København: Gateway.

Westergaard, T. (2014). Fuck Ness Uhyret. København: Gateway.

Westergaard, T. (2014). Tangofied II. København: Gateway.

Dørge, P. Westergaard, T. & Sorey, T. (2013). Like Salamanders We Survive. København: Gateway.

Westergaard, T. (2012). Tangofied. København: Gateway.

Westergaard, T. (2007). Penelope.København: Calibrated.

Westergaard, T. (2006). Oktober. København: Calibrated.

Malta, S. & the Danish Radio Jazz Orchestra (2003). Flor Do Verao. Music by Torben Westergaard.
København: Exlibris

Westergaard, T. (2003). Coconut International Edition One. København: Exlibris.

Westergaard, T. (2002). Kongeriget. Aarhus: Paseo film.

Westergaard, T. (1996). Brazilian Heart. Aarhus: Intermusic.

Westergaard, T. (1990). What I Miss.København: Olufsen records.


Go to Torben Westergaard » Albums

Save

Kloge Aage

Writing

Westergaard, T. (2018, in prep.). What We Talk About When We Talk About Music.

Westergaard, T. & Tanggaard, L. (2018, in review Jazz Perspectives). From the Accurate to the Adventurous – The Creative Process of Pianist Bill Evans in His Own Words.

Westergaard, T. (2014). Hvis du vil, må du godt være med!  Hvordan man mødes i musik i en formaliseret undervisningssituation – og hvad det vil sige at lære at spille bas. En fænomenologisk undersøgelse af en vejledningstime med en konservatoriestuderende. Masterspeciale, Aalborg: Aalborg Universitet.

Westergaard, T. (2012). Didaktisk kompetence i kunstneriske musikuddannelser. En undersøgelse af gode instrumental- og sammenspilslærere i rytmisk musik på professionelle musiker- og musikpædagoguddannelser i Norden. In V. Väkevä, S. -E. Holgersen, & S. G. Nielsen (Eds.), Nordisk musikkpedagogisk forskning : Årbok 13 = nordic research in music education. Oslo: Norges musikkhøgskole.

Westergaard, T. (2010). Didaktisk kompetence i kunstneriske musikuddannelser. En undersøgelse af gode instrumental- og sammenspilslærere i rytmisk musik på professionelle musiker- og musikpædagoguddannelser i Norden. Speciale, København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

. . .

Other

Westergaard, T. (2018). Musikpædagogik er et fælles anliggende. Musikskolen, 32 årgang(4), 6-8.

Bendix, K. (2015). Fra pædagogik til reflekteret musikpædagogik (interview). Musikeren, 1(jan/feb), 30-31.

Westergaard, T. (2015). Træning i transfer får en-til-en instrumentalundervisning til at lykkes. Modus, 29. årgang(1), 12-14.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

TW-portfolio-HolgerK

Åbent brev til Holger K. Nielsen, Kulturordfører, SF

Nedenstående er skrevet på baggrund af et tidligere interview med Holger K. Nielsen i fagbladet Artisten.

Kære Holger,

Jeg skriver til dig, da det vækker min bekymring, når du udtaler til ARTISTEN, at vi kunstnere ikke tager os selv alvorligt, ikke er politiske (nok) og ikke føler os forpligtigede til at tage del i samfundsdebatten. Det mener jeg faktisk, at jeg gennem min musik både gør og er hver eneste dag!

Lad mig forklare det således:
For mig ligger kunsts vigtigste virkemiddel i det nonverbale, hvor det – jf. Tobias Lindholms film Krigen, som du nævner – er muligt at stille spørgsmål, som er både mere facetterede og går dybere end ‘for eller imod’ dansk krigsdeltagelse.
Og hvis det mytiske begreb ‘kunst’ er præcis dét, der røres og sker i dig, når du konfronteres med Krigen som kunstnerisk udtryk, er det jo både glædeligt og bemærkelsesværdigt, at du oplever filmen som ‘fremragende’ omend instruktøren ikke ‘tager stilling’. Hvem ved: måske du efterfølgende, på baggrund af denne sanselige oplevelse, tænker, argumenter eller handler en smule anerledes i verden?

For mig personligt handler det som kunstner om at beskrive verden, som jeg oplever den. Mine erfaringer med at være i verden som menneske finder udtryk gennem den musik, jeg komponerer og spiller. Den bevæger, forhåbentligt, både psykisk og fysisk de, som jeg deler den med. Min musik ‘skal’ ikke noget, den ‘vil’ ikke noget. Den er et tilbud om at sanse dig selv i et andet lys gestaltet gennem et ordløst udtryk af de indtryk, verden gør på mig. Den er et udtryk for væren-i-verden på ‘en anden måde’ og taler, helt (u)bogstaveligt og bevidst, et andet sprog end de ‘økonomer og teknokrater’, du refererer til – og den kan eller skal heller ikke oversættes til deres sprog.

Du efterlyser i ARTISTEN ‘kunst udenfor værkstedets lukkede døre’:
I min oplevelse er der ikke en skarp skillelinje mellem mig selv som kunstner og privatperson. Det er det samme værdigrundlag og menneskelige erfaringer, der udgør fundamentet for to måder at være på. Om end de giver sig forskelligt udtryk. Som kunstner frembringer jeg musik og skriver fx dette brev til dig. Som privatperson køber jeg økologisk, prioriterer bæredygtighed og miljøhensyn, prøver at møde min omverden nysgerrigt og empatisk, linker til artikler med politisk og værdimæssigt indhold på Facebook, diskuterer politiske emner i min omgangskreds og stemmer, selvsagt, på et politisk parti. Men da jeg ikke er forskellige personer kunstnerisk og privat, har mit kunstneriske udtryk, for mig at se, i det mindste værdipolitisk karakter. Også selvom det i sit udtryk forbliver udenfor rationalitetsregimet.

Jeg er derudover medlem af både Dansk Artist Forbund og DJBFA, der er en interesseorganisation for komponister. Jeg er glad for at være en del af disse sammenhænge, da de gør et stort arbejde på fagpolitisk niveau, der for mig, som enkeltindivid, i sin kompleksitet er ret umuligt at overskue og agere i. Jeg er glad for, at arbejdsmarkedet har sådanne faglige organisationer og forbund, der kan tale professionen og den enkelte professionsudøvers sag sammenhængende og med en kompetence, der ligger over, hvad jeg selv kan præstere. Faktisk mener jeg, at sådanne organisationer er sat i verden for på politisk niveau at tale interessegruppers sag samlet, sagligt og fagligt i samfundsdebatten.

Min musik har mange gange modtaget støtte fra bl.a. Statens Kunstfond. I min forståelse er der dog tale om et reelt og klassisk arbejdsforhold: Kunstfonden bestiller (for mit vedkommende) musik; jeg frembringer denne og stiller den til rådighed for borgerne i samfundet. Denne opgave tager jeg meget alvorligt, på samme måde som jeg forventer, at den tømrer, der lige har opsat vores køkken, gør det med sit arbejde.
Derfor har jeg afslutningsvist lyst til at henlede din opmærksomhed på mine cd-udgivelser, der alle, i min opfattelse, er ment som værdipolitiske bidrag til fællesskabet og til en måde at forstå og være i verden på.
Tag fx nummeret Minor Me fra min seneste kunststøttede cd Tangofied II, der kan købes på nettet, lånes på Folkebiblioteket eller høres nedenstående.
Sæt dig uforstyrret, evt. med hovedtelefoner på, og lad stå til for et øjeblik. Jeg mener det helt alvorligt!

Alt det bedste.
Tak.
Torben Westergaard
(Musiker, Komponist & Underviser)

. . .

Holger K. Nielsens svar lød således:

Kære Torben

Tak for dit åbne brev og en beklagelse over, at jeg ikke har svaret før..
Jeg er helt enig i mange af dine betragtninger. Naturligvis kan kunst sanses uden at det nødvendigvis skal have et direkte politisk formål. Samtidig med at det alligevel medvirker til politisk stillingtagen og andre måder at se verden på. Mine bemærkninger i Artisten er ikke ment som en kritik af kunstnerne, men nærmere som et hjertesuk over, at vi har brug for kunstnernes bidrag i den politiske diskussion. Fordi de har noget at sige, som ofte ligger ud over politikernes tænkning. I det omfang der er tale om kritik, er det mere en kritik af politikerne og den teknokratisering af debatten, der har fundet sted.
Det bliver imidlertid for begrænset, hvis kunstnernes politiske aktiviteter udelukkende fokuserer på interessevaretagelse i forhold til den statslige kulturpolitik. For mig er det vigtigt at kulturpolitikken i højere grad bliver en del af den almindelige politiske diskurs.

Vh
Holger

. . .

TW-portfolio-MusikogDemens

Deltag i et nyskabende seminar, hvor vi går på på tværs af erindring, lyd, fortælling og musik & sammen udvikler metoder til at åbne for stimulans af hjerne, hjerte og sjæl med plads til nærvær og kontakt.
Lydforsker Ingeborg Okkels, Historiefortæller Carl Quist-Møller, Musiker Torben Westergaard og Hjerneforsker Peter Vuust vil inspirere til nye samspil med mennesker med demens, pirre vores nysgerrighed og træne os i at opdage nye muligheder.
Arrangeret af Guldborgsund kommune, 14-15/9/2015

Save

Save

TW-portfolio-Aarhundredetsfestival

Denne aften åbner vi op for filosofiens værktøjskasse for, igennem undren, nærvær og koncentration, at blive bedre til at reagere på, hvad der sker i hverdagslivet, arbejdslivet – eller i vores liv som kunstner.

En filosof, retoriker, stemmetræner og jazzmusiker går på scenen for at vise, hvordan den filosofiske og kunstneriske undren kan give anledning til nytænkning, autenticitet og improvisation. Læn dig tilbage i sædet og tilegn dig redskaber der gør dig bedre til at stå frem som den du er, med det du har, og det der er tilstede i rummet og i dit liv. En festlig aften med viden og inspiration for både krop, hjerne og hjerte – og med en musikalsk afslutning. Lær at stå frem.

At stå i det åbne:
Finn Thorbjørn Hansen, professor i filosof, Aalborg Universitet.

Den autentiske taler i ord og med krop
Linda Greve, forfatter, ph.d. stipendiat, Aarhus Universitet.
Helga Halkjær, ekstern lektor i sangpædagogik, Aarhus Universitet.

Musikalsk Improvisation
Torben Westergaard, jazzmusiker, studielektor, Rytmisk Musikkonservatorium København.

TW-portfolio-Aarhundredetsfestival-2

Save

TW-portfolio-Masterspeciale DPU

Hvordan man mødes i musik i en formaliseret undervisningssituation — og hvad det vil sige at lære at spille bas.
En fænomenologisk undersøgelse af en vejledningstime med en konservatoriestuderende.
Speciale fra Master i Læreprocesser, Didaktik og professionsudvikling.

Ikke publiceret endnu…

Save

Torben_Westergaard_4

(fra indledningen på mit for indeværende hjemløse ph.d. projekt)

Dette projekt undersøger kreative fremgangsmåder hos rytmiske musikkomponister, som de udspiller sig i arbejdsrum og øvelokaler, når ny musik skabes. Det vil producere ny viden om, hvordan disse processer – der dagligt genererer massive mængder af kreative produkter med en slående selvfølgelighed – opstår og forløber.
Projektet vil undersøge, hvordan rytmiske musikkomponister helt konkret og i samspil med omgivelserne – det socio-materielle – arbejder frem mod det kompositoriske produkt. Dette vil ske gennem empiriske casestudier af udvalgte internationalt anerkendte musikkomponisters skabende og improvisatoriske virksomhed.
Projektet bygger videre på eksisterende kreativitetsforskning og vil gennem et socio-materielt, handlingsorienteret og situationelt perspektiv bidrage med ny viden og forståelse om hidtil underbelyste mikroprocessuelle og socio-materielle aspekter af musikalsk kreativitet.
Dette har potentielt betydning som ny vidensbasis for udvikling af kreativitet, innovation og entreprenørskab i musikalske læringsmiljøer på uddannelsesinstitutioner i Danmark såvel som internationalt – og alle uddannelser, der har det kunstneriske eller skabende som mål.
Det vil derudover medvirke til at kvalificere den aktuelle uddannelsesdebat inden for de kreative fag, hvad angår ‘vælg selv-pædagogik’ og den verserende diskussion om håndværk vs. kunstnerisk udtryk.

Projektets formål er at udbygge den eksisterende viden om musikalsk kreativitet gennem undersøgelse af dens skabelsesprocesser i et mikroperspektiv. Dette vil ske ved afdækkende undersøgelse af spørgsmålet:

Problemstilling
Hvorledes konstitueres skabende processer inden for rytmisk improvisationsmusik i brudprocesserne mellem komponisters professionelle praksis og den socio-materialitet, de er indlejret i?
Underspørgsmål: Hvordan kan denne viden om skabende processer bidrage til faglig udvikling af uddannelser og læringsmiljøer med kunstneriske eller skabende mål?

Grand old man of Danish Jazz guitarist Pierre Dørge teaming up with bassist Torben Westergaard & special invited guest(s)

Musical dialogue. Interaction. Responsiveness. Timing. Love of music.
Never the same. Never the same performance.
Diversity in time and space. Practices, routines, musicality.
Creative processes that cannot be repeated, but which repeat.
Something that has been seen before, something new, something old, something known.
Something we understand and something we need to delve deeper into.
Listen! …Lene Tanggaard, Professor in Creativity, Aalborg University, Denmark

Musicians
Pierre Dørge: Guitar
Torben Westergaard: Bass
Tyshawn Sorey: Drums
Matias Wolf: Drums
Adi Zukanovic: Sonics

Go to Album …

– – –

Save

Save

Save

Save