Musik rummer dig som den, du er

TW_Gallery_Young-Torben

TW 2. . . uanset hvem eller hvad du er.

Den ungarsk-amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyis TED talk Flow, the secret to happiness er interessant på flere måder.
I forsøget på at indkredse “what makes a life worth living”, beskriver han den tilstand, der indenfor forskning betegnes flow.
Det er den, hvor man fuldstændigt opslugt af en aktivitet glemmer tid, sted og — momentant — sig selv. Som fx når man lytter til musik.

Denne flowtilstand har sammenfald med det, vi med et græsk ord kalder ekstase. Ordet betød oprindeligt ‘at stå ved siden af noget’ og er, med Csikszentmihalyis ord, blevet analogi for “a mental state where you feel that you are not doing your ordinary everyday routines”. Ekstase er på den måde “essential stepping into an alternative reality”.
Csikszentmihalyi forklarer endvidere, at vi historisk faktisk ved mere om de store kulturer som fx Romerriget, Mayaerne og Ægypternes ekstaser fremfor deres dagligdags liv og virke. Det, der står tilbage i vor tid, er nemlig templerne, arenaerne og teatrene, hvor folket gik for at opleve “a different reality” og “to experience life in a more concentrated, more ordered form”.

Denne beskrivelse ringede en klokke i mig. Så højt, at jeg undrer mig over ikke at have tænkt over det på den måde før nu. Hvilket jeg jo på sin vis alligevel har, da jeg jo har tilbragt oceaner af tid gennem min teenage- og voksenår med præcis dén aktivitet: at forsvinde ind i musik. Gå på opdagelse i mig selv via musikken. Give slip, hvirvle op og ud, besøge fremmede lande, fremmede kulturer. Alt sammen med hovedtelefoner på dybt begravet i musikken.
Jeg hørte andre mennesker, hørte om andre mennesker og hørte mig selv i andre mennesker. Jeg blev en del af det fællesskab, der findes i og omkring musikken. Blev mindet om den del i mig selv, som jeg har tilfælles med alle andre. Følelsen af at undslippe mig selv ved, helt bokstaveligt, at sætte mig ind i musikken, give mig hen og blive transporteret til ‘a different reality’.

I musikken kan du både rejse ud og rejse dig op. Musik vil nemlig, i udgangspunktet, ikke noget med dig. Den folder sig ud i takt med, at du åbner dig for den. Musik kommer dig i møde, når du giver dig hen. Den er der for dig. Den kan holde til alle følelser, den kan indeholde alle følelser. Uanset dit køn, nationalitet, kropsbygning, socialklasse, religion, politisk overbevisning, etc.. Musik gør ikke forskel, den holder af og om dig. Den rummer dig, og den er et rum for dine følelser. Den vækker dit sind og din krop. Den minder dig om, hvem du er. Den rejser dig op.

Det er i hvert fald grundliggende den funktion, musik har og har haft for mig. Chancen for, momentvis, at opleve livet, som ovenfor beskrevet, i en mere kondenseret og enklere form. Musik er toner og rytmer organiseret i tid og træder frem i kraft af sin struktur. Selv, når den er allermest kompleks, fremstår den, først og fremmest i kraft af sin helhed, organisk. Musik starter, varer og slutter. Den fremstår som et ‘ordnet’ alternativ til dagligdagens hurlumhej, hvor alle hverdagens myriader af detaljer falder væk, når musikken spiller. For en stund bliver verden mere overskuelig; klarere, enklere. Fri for det levede livs stritten i alle mulige retninger; alskens mulige gøremål og ting, man skal forholde sig til. Så længe musikken klinger, tilbydes du et holistisk, komplet, fyldestgørende og ofte sprogløst, ordnet rum, som du kan gå ind i. Musikken ´rummer’ dig.

TW_Gallery_Young-Torben

Det er samme mekanisme, man som komponist forlader sig på. Du bygger en ordnet og meningsfyldt verden; et rum, en struktur. Hvis du vil må du godt komme med. På den måde har musikken — både for komponist og lytter — terapeutisk betydning  uden at den nødvendigvis er terapeutisk. Den minder dig om dét, du vil mindes om: glæde, lykke, sorg, vrede, seksualitet. Om at tiden går. Musikken opfattes gennem sanserne og minder os også om, at vi har en krop.

På et dybere plan minder den os også, i min opfattelse, om, at livet består af spænding og forløsning, flod og ebbe, lys og mørke, oppe og nede, kulde og varme og om, at alting har en tid. Ting kommer og går; intet varer evigt. Impermanence.

Når musikken har spillet sig til ende, vender vi tilbage til verden udenfor. Til al dens kompleksitet og stritten i mange retninger. Vi er tilbage, opfriskede, med viden om, at midt i kaos findes en struktur, der matcher den større struktur, som ligger dybtliggende inde i vores væsen og væren. Når vi altså lytter efter!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s