Learning

Undervisning, læring og det midt mellem

Gennem hele mit musikalske liv har jeg både undervist og opsøgt læringsmiljøer både her og i udlandet. Startende på teenageværelserne, hvor vi lærte hinanden akkorder og cool guitarriffs  til siden 1993 kontinuerligt at have undervist på de danske musikkonservatorier. For indeværende på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

Som andre professionelle formidlere af fagligt stof ved jeg, at undervisning ikke garanterer, at læring finder sted. Derfor er det, for mig, i relationen at alt funderes: hvem er du, hvem er jeg, hvad kan vi skabe sammen?
Samtidigt er jeg også bevidst om, at undervisning – og de tilknyttede læringsrum- og processer – er af dannende karakter. Det er ikke tilfældigt vi mødes, det er ikke tilfældigt hvad vi laver.

Udover min omfattende praksiserfaring som underviser er jeg cand.pæd., Didaktik, Musikpædagogik, DPU, master i Didaktik og Professionsudvikling, AAU og har en NLP/Coach-uddannelse.

Vi har på musikskolens læretemadag haft fornøjelsen af Torben Westergaards oplæg om musikpædagogik. Et berigende oplæg bygget på pædagogiske musik faglighed, krydret og kvalificeret med Torbens store personlige erfaring på dette felt. Torbens faglige forståelse af både musikken og pædagogikken er nøglen der gøre netop hans oplæg nærværende og relevant for lærergruppen. Torben er bestemt en kompetenceperson vi ønsker at samarbejde med igen.

Stefan Moulvad, musikskoleleder, Lejre Musikskole

På Center Kvintus´ Pædagogiske Dag 22. august 2017 holdt Torben Westergaard et meget inspirerende og personligt oplæg om pædagogisk professionalitet. Torbens baggrund som bassist, komponist og ikke mindst som erfaren musikpædagog med en solid teoretisk ballast gav oplægget ekstra høj troværdighed. Jeg kan hermed give Torben Westergaard min bedste anbefalinger.

Tormod Vinsand, Musikskoleleder Rødovre
Center Kvintus er et samarbejde mellem de kommunale musikskoler i Rødovre, Tårnby, Dragør, Frederiksberg og Købehavn.

Vi har af flere omgange haft besøg af Torben Westergaard til vores fælles faglige udviklingsmøder på Vallensbæk Musikskole. Torben har været rigtig god til at få hele lærergruppen til at reflektere hver for sig og i fællesskab over de pædagogiske og didaktiske udfordringer, som vi står med i vores hverdagspraksis. Torben formår at skabe en god atmosfære i rummet, en god relation til den enkelte og samtidig bragt teori tæt på praksis.
Jens Seneberg Nielsen, Musikskoleleder Vallensbæk Musikskole

Booking & Spørgsmål

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save