Moderne vrede er en musikalsk opdagelsesrejse hvor lytteren får kærligheden at føle! Et værk som tager kærligheden, kærlighedstabet og vreden i dens kølvand alvorligt. Et værk som man kan flette fingre med, når man har mest brug for det – for eksempel, når man er så vred, at ingen andre kan holde én ud.
Ideerne til Moderne vrede er vokset frem i et samarbejde mellem komponist og bassist Torben Westergaard og forfatter Ursula Andkjær Olsen. Et samarbejde som hele tiden borer sig længere ned i vredens kontrastfulde univers. Med udgangspunkt i Torben Westergaards klang- og sødmefulde tangoinspirerede musik (komponeret til bandet The Tangofied Ensemble) har Ursula Andkjær Olsen arbejdet med et meget direkte og upyntet følelsesudtryk, for så meget des mere at lade smerten og såretheden stikke frem i sprækkerne mellem musikkens schwung og ordenes uskønne voldsomhed. Et arbejde med skønne og grimme følelser så at sige.
“Musikken er komponeret med et stramt kammermusikalsk greb, hvor orkestreringens gennemsigtighed og de dybe og varme farver fra cello, bratsch og basklarinet danner et kontrolleret fundament for at teksternes vildskab, så lytterens forestillingsevne kan få lov at blafre uhæmmet på toppen.” Torben Westergaard
Moderne vrede handler om vreden som en tilstand, en følelse der ikke kan foldes ind i den klassiske bue-form, men som bliver ved at komme igen, trække sig væk og vende tilbage. I en uendelighed. Det helt åbenlyst gode der ligger i denne “moderne” betragtning er at følelsen vrede her ikke er noget man skal af med, noget man skal endegyldigt hen over i en eller anden følelsesforskrækket harmoniserings navn. Denne betragtning lægger op til at vreden er noget som er der og som både den enkelte OG fællesskabet må lære at omgås. Det er vores håb med Moderne vrede at skabe et sådant rum – med plads til at være i vreden. Sammen.
“På den måde håber jeg at Moderne vrede kan blive en tilstand – en rigtig ond sø, en FuckNess – som man kan springe i og dermed være i vreden – sammen med andre mennesker. Være vred, føle den lyst som vreden også er, og mærke den udmattelse som følger efter.” Ursula Andkjær Olse
Om musikken
Musikkens “inderste lag” – Torben Westergaards tangoinspirerede sange – er komponeret i et stramt kammermusikalsk greb, hvor orkestreringens gennemsigtighed og de dybe og varme farver fra cello, bratsch og basklarinet danner et kontrolleret fundament for at teksternes vildskab, så lytterens forestillingsevne kan få lov at blafre uhæmmet på toppen. Musikken er først og fremmest melodisk og nem at høre — og er så alligevel ikke helt så enkel som man måske tror ved første ørekast. Stilistisk trækkes på tango, jazz og klassisk musik.
Om ordene
Moderne vrede er sange om kærlighed. Og altså al den vrede som kærlighed kan afstedkomme, når den går skævt eller går i stykker. Det kan synes en naturlig forlængelse af musikkens tangoinspirationer at teksterne handler om kærlighedens vrede, men i modsætning til tangouniversets “velformede” passion er ordene i Moderne vrede snarere kantede og rå. I teksterne har Ursula Andkjær Olsen arbejdet med det direkte og det voldsomme, så “lige ud af posen” som muligt. I bevidst kontrast til Westergaards smukt perfektionerede, afrundede og til tider direkte “lækre” musikalske univers har Andkjær Olsen i teksterne arbejdet med det hjælpeløse udtryk, med det alt for hårde, og til tider dybt klodsede som vreden også fører med sig. Med den (også udtryksmæssige) afmagt som den overvældende følelse ofte bringer med sig.
Om de medvirkende
Torben Westergaard er en nysgerrig komponist og musiker, der har fundet sin særegne lyd i mødet mellem jazz, tango og skandinavisk melankoli, som det bl.a. kan høres på den internationalt anmelderroste og DMA-nominerede trilogi Tangofied I-III.
Foruden sine egne 12 albums har Torben Westergaard komponeret musik til ensembler, tv-serier, dokumentar- og reklamefilm, og de senere år har han været kapelmester for Søren Kragh-Jacobsen. Torben Westergaards musikalske projekter spænder således bredt og rækker også ud over landets grænser – han har turneret i over 20 lande og spillet sammen med en lang række danske og internationale musikere.
The Tangofied Ensemble består af musikere fra øverste hylde i den danske musikverden inden for crossover genren mellem klassisk og rytmisk musik: Ida-Marie Arendt (bratsch), Ida Nørholm (cello), Anders Banke (bass clarinet), Anders Filipsen (keyboards) og Torben Westergaard (bas og komposition).
Ursula Andkjær Olsen, forfatter. Debuterede med Lulus sange og taler (Arena og Lindhardt & Ringhof 2000) og har siden udgivet 8 digtsamlinger og senest romanen Krisehæfterne (Gyldendal 2017). Har skrevet libretto til adskillige operaer, herunder Sol går op. Sol går ned med musik af Pelle Gudmundsen-Holmgreen og LEAVES med musik af Karsten Fundal og Efterklang. Har modtaget adskillige priser og legater, senest Statens Kunstfonds hædersydelse i april 2017.
Rikke Bilde, skuespiller og sanger. Uddannet fra Odense skuespillerskole i 2005. Rikke blev umiddelbart efter endt uddannelse fastansat på teater Mungo Park, hvor hun var i 5 år. Siden 2010 har hun været freelancer, og arbejdet på mange forskellige teatre, som bl.a. Betty Nansen, Det kongelige teater og Aveny T.. Rikke har altid sunget meget og har ofte medvirket i musikforestillinger som f.eks. Nikolaj Cederholms “Mozart” på Betty Nansen teatret i 2011. Rikke er en del af kunstnerkollektivet “Sort Samvittighed”, som har lavet forestillingerne: Hvid magi, Tove, Tove, Tove og I et forhold. Rikke har også lavet film og tv; bl.a. i Hella Joofs film Happy Ending (2018). Rikke modtog en talentreumert (2007) og har modtaget flere legater og medvirket i flere reumertbelønnede forestillinger.
Charlotte Munksø, instruktør. Efter en årrække som danser og koreograf debuterede Charlotte Munksø i 2009 som teaterinstruktør med forestillingen Jeg er min egen kone på Aalborg Teater. Siden hen har hun instrueret en række forestillinger, bl.a. Bo Bedre på Mungo Park 2012; Den bedste af alle verdener på Riddersalen i 2014 (præmieret af Statens Kunstfonds Legatudvalg) og de to Reumertvindende børneforestillinger: Fra Månen og Ned (2011) og Citroner i Vand på Det lille Teater (2016). Næste sæson 2018/19 instruerer Charlotte Munksø monologen Landet som ikke er på Sorte Hest samt danseforestillingen Kom Dans Med Mig på Det lille Teater. Charlotte Munksø underviser på Den Danske Scenekunstskole i København på flere af skolens linjer samt afholder en række tilbagevendende workshops i udlandet. I 2014 blev Charlotte Munksø tildelt prisen som årets talentudvikler af talent.dk for hendes mangeårige indsats som underviser.
. . .
De medvirkende om “moderne vrede”
“Jeg hørte en dag i radioen om moderne sorgforskning. I udsendelsen blev der gjort op med forestillingen om sorgens forløb som en bue, hvori sorgen, gennem sorgarbejdet, til sidst går i sig selv. De nye ideer handlede om at opfatte sorgen som noget der kommer i bølger. I mit hoved blev det til en mere generel ide om “moderne følelser” som nogle der kommer igen og igen i bølger, som man ikke bare kan blive af med en gang for alle – herunder altså også ideen om “den moderne vrede”. Ursula Andkjær Olsen
“Vreden viser det lille menneske. Og det store. Den peger på det, jeg kunne blive. Og det, jeg frygter at være. Den kommer og går. Afgrundsdyb og aldrig grundløs.” Torben Westergaard
. . .
Eksempler på tekster
Ingen fucking ting
ingen ord og
ingen følelser
ingen verdens ting fra dig og
ingen kys og
ingen drømme og
ingen verdens fucking ting fra dig og
du tror du er neutral
men du er skidekold som en katedral af is og
piskolde hænder og
ingen verdens fucking ting fra dig til mig
ingen lyd og
ingen billeder og
ingen verdens ting fra dig og
intet lys og
ingen varme og
ingen verdens fucking ting fra dig og
du tror du er vis som kong Salomon
men al din ingenting er aggression af is og
piskolde hænder og
ingen verdens fucking ting fra dig til mig
Der skal ikke to til en fælles beslutning
Du ku’ bare ikke gør’ det mod mig
Du’ en alt for sød og rar person
Det er som en dårlig sang, jeg kender
Jeg kan hør’ den på min grammofon:
Jeg ku’ bare ikke gør’ det mod dig
Jeg’ en alt for sød og rar person
Det er som en sørg’lig sang jeg kender
Du kan hør’ den på din grammofon:
(lys) ”Åh, hvor er det frygt’lig synd for ham”
(mørk) Åh, hvor er det frygt’lig synd for mig
(lys) ”At jeg ikke elsker ham mere”
(mørk) At du ikke længer’ elsker mig
Jeg har lært så meget af vor’s samliv
og det vigtigste det kommer her:
Der skal IKKE to til en fælles beslutning
men der skal to …
til en FUCKING tan-go!
Der skal to …
til en FUCKING tan-go!
Du fik ramt så rigtigt med dit skyld-trip:
Du ku’ ikke næn’ det – det var sødt!
Du blev gennemsigtig hele vejen
ind og man ku’ se dit sande jeg:
Jeg var helt låst inde i mit skyldtårn
Jeg kunne ikke gør’ det – det var hårdt!
Jeg blev skjult af muren hele vejen
ind, og borte var mit sande jeg:
(mørk) ”Åh, hvor er det frygt’lig synd for hende”
(lys) Åh, hvor er det frygt’lig synd for mig
(mørk) ”At jeg ikke elsker hende mere”
(lys) At du ikke længer’ elsker mig
Jeg har lært så meget af vor’s samliv
og det vigtigste det kommer her:
Der skal IKKE to til en fælles beslutning
men der skal to …
til en FUCKING tan-go!
Der skal to …
til en FUCKING tan-go!
